De tre Årstider

Et lille mesterværk om fiskeri i Varde Å


Komponisten Vivaldi har skabt et musikalsk mesterværk, der hedder ”De fire Årstider”. Fotografen Claus Jessen har skabt et lille mesterværk af en film, der hedder ”De tre Årstider”.  Den handler om fiskeri efter laks i Varde Å med sekvenser også fra Ansager Å og Grindsted Å, hvor der bliver fisket efter bækørreder.


Filmen følger med en smittende ro erfarne fiskere ved åbredden gennem forår, sommer og efterår. De giver gode råd om fiskeri, om agn og om fluebinding. En vælger at bevise, at man kan fange en laks med en gulerod som lokkemad. Om det lykkes, vil jeg ikke afsløre.

De Tre Årstider from claus jessen on Vimeo.


Jeg vil derimod anbefale alle lystfiskere og andre naturelskere at give sig tid og ro til at se filmen ”De tre Årstider”. Jeg er sikker på, at I ligesom jeg vil nyde at være tæt på de erfarne fiskere, glæde jer over den skønne natur, de færdes i og svømme hen i den dejlige musik, der ligger som en fin understrøm for dette lille mesterværk af en film.



Kategorier: Fiskeguide, Fiskehistorier
Sidemenu


Fluer



Fluehjul