Lækker fiskeret

Den danske fisk kulmule kan tilberedes på mange måder, prøv denne!


For nylig var jeg på kursus på Karpenhøj Naturcenter, hvor deltagerne blandt mange andre udfordringer blev stillet den opgave at lave en fiskeret. Karen, som er ledende medarbejder på centret lagde ingredienserne frem og beskrev retten. og så var  det bare at gå i gang.

Det endte med at blive en super lækker ret, som jeg meget gerne vil anbefale til Fangstgarntis brugere. Derfor fik jeg Karen til at sende en opskrift, som I kan gå frem efter.

 

Til 1o personer skal bruges:

10 kulmulefileter

½ liter creme fraiche 38%

500 g speltkerner

1½ liter bouillon og  hvidvin

1liter fløde

½ hvedebrød til crust

Urter efter behag for eksempel skvalderkål og brændenælder

Syltede rødløg til topping sammen med for eksempel sødskærm og evt. blomster eller f.eks. ribs.

½  til 1 pakke smør.

 

Fremgangsmåde

1 Begynd med at lave en speltotto af speltkerner kogt i først bouillon og hvidvin derefter i rigeligt fløde og masser af dild (der kan ikke komme for meget dild i).

 20170606_154725786_iOS.jpg

Speltottoen smages til med salt og peber.

 

2 Lav derefter urtecrust af daggammelt brød, der er blendet sammen med hakkede urter efter smag (f.eks. skvalderkål og brændenælder)

 

3 Kulmulefilet i passende stykker befries for skind, saltes let og smøres med et tyndt lag 38 % creme fraiche

 

4 Der toppes derefter med urtecrusten

 

5 Fisken bages i 8-10 minutter til den bliver hvid og crusten sprød.

 20170606_160951853_iOS.jpg

5 Den bagte fisk lægges på speltottoen

 

Ved anretning toppes med syltede rødløg (se opskrift), sødskærm og evt. blomster eller f.eks. ribs.

Klaret smør smagt til med soya dryppes rundt om anretningen.

 

God appetit!

20170606_162552574_iOS.jpg



Kategorier: Fisk, Fiskeguide, Mad og drikke
Sidemenu