Vandloppen og global opvarmning

Havets temperatur, kemi, strømme og liv spiller en afgørende rolle for, at planeten er beboelig for mennesket


Ethvert tænkende menneske er optaget af den globale opvarmning og den trussel, den udgør, for vores planet. Den vestlige verdens stadigt voksende energiforbrug og deraf følgende udledning af CO2 udgør en væsentlig del af problemet. Hvert menneske og hvert land har sit ansvar for at imødegå den truende udvikling, men internationalt samarbejde må til, hvis det hele skal blive til noget. Derfor står bæredygtig udvikling højt på De forenede Nationers dagsorden.

FN har formuleret 17 mål for global bæredygtig udvikling og fra dansk side deltager blandt andre professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua i arbejdet på at opfylde målsætningen.

Under FN-målene kan man læse følgende ”Tre fjerdedele af Jordens overflade er dækket af hav. Havets temperatur, kemi, strømme og liv spiller en afgørende rolle for, at planeten er beboelig for mennesket.” og videre står der, at oceanerne optager omtrent 30% af den CO2, som mennesket skaber.Havene fungerer altså, med Kiørbos udtryk som en ”buffer” mod den globale opvarmning, fordi ” CO2 bliver optaget og opbevaret i oceanerne i mange hundrede år i form af dyr, planter og opløst organisk materiale.”

Det er tydeligt, at der sker forandringer i arternes fordeling i havene i disse år. Makreller dukker op ved Grønlands kyster og der er ansjoser i Nordsøen. De svømmer mod polerne, fordi vandet bliver varmere.

Også hos et af havets mindste dyr, vandloppen har man konstateret, at der sker noget afgørende. Thomas Kiørboe står i spidsen for en forskergruppe, der har påvist, at de store fede vandlopper i det nordlige Atlanterhav, som kan optage meget CO2 i stigende grad lever side om side med de slankere vandlopper fra varmere himmelstrøg, som ikke optager nær så meget CO2.

Men i havet findes 200.000 kendte arter. Dertil kommer et ukendt antal, der måske skal gøres op i millioner, som endnu ikke er identificerede. Det er en umulig opgave at gå i gang med at beskrive alle disse arter på samme måde, som man har beskrevet vandloppen. Hvordan skal man så skaffe grundlag for at beskrive havets økosystemer og lave forudsigelser på den fremtidige udvikling?

Svaret er en forenklingsmetode, som Thomas Kiørboe har udviklet sammen med kolleger på sit forskningscenter. Han forklarer metoden på denne måde: ”Normalt kigger man på arter, når man forsøger at beskrive bl.a. marine økosystemer. Men hvis vi skal beskrive alle arter i havene, bliver vi aldrig færdige. I stedet har vi udviklet en ny metode til at beskrive dyrene på: Vi kigger på deres egenskaber, som bl.a. er deres størrelse, hvor hurtigt de vokser, og hvad de spiser. Det er relativt få egenskaber, der er interessante i denne sammenhæng. Vi kan reducere kompleksiteten betragteligt på denne måde, og det sætter os i stand til at beskrive havet på en mere overkommelig måde.”

Forskerholdets arbejde med at beskrive havets økosystemer i nutid og fremtid er et nødvendigt skridt i den rigtige retning. Det helt afgørende er dog, at verdens lande tager forskningens resultater alvorligt og foretager de skridt, der må gøres for at præge fremtiden for vores planet i en bæredygtig retning.

  1. Kilde: http://www.aqua.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id={6816DC5E-663F-4F61-83B0-FAFB47703797}



Kategorier: Aktuelt, Barn, Fisk, Kystfiskeri, Naturvidenskab, Outdoor, Til lands, Til vands
Sidemenu