Put and Take i Himmerland

Sidemenu

Ferietiden nærmer sig og turister fra ind- og udland vil drage ud med fiskestangen. Vi håber, at de vil glæde sig over alle Himmerlands enestående fiskesøer


På Fangstgarantis guidede tur til Put and Take søer er vi denne gang taget til Himmerland. Vi tager mod nordvest, og opmuntret ved disse lovende ord: ”Naturskønne omgivelse – Friske fiske hver dag” sætter vi først kursen mod Himmerlands Fiskepark . Vi bliver ikke skuffede. Her er virkelig skønt. Hver dag bliver der udsat fisk, så der er god mulighed for fangst, hvilket tydeligvis tiltrækker børnefamilier. Et kig ind i Pandkagehuset bekræfter indtrykket velegnede rammerne for en rigtig god familiedag, da duften af pandekager, tilberedt over sagte ild, strømmer os i møde.

 

Videre går det mod sydvest, og snart befinder vi os ved Gunderup fiskesø , som viser sig at bestå af to regulære søer, omgivet af en bevoksning, der giver god læ for vinden. Her er et bredt udbud af fiskearter, tigerørreden for eksempel. Navnet lyder farligt, men den er noget så fredeligt som en krydsning mellem en bækørred og en kildeørred, og den kan fanges på samme måde. Der skulle være gode muligheder for, at få sådan en fætter i land her. Vi vender lige den velassorterede grejbutik, inden vores tur går videre.

 

Endnu et lille stykke syd på, og vi har fundet Fiskegården , som ligger med den flotteste udsigt over fjorden. Det er et stort foretagende, vi besøger her. To smukt beliggende fiskesøer, men også restaurant og en butik, hvor der ikke alene kan købes grej, men også specialøl, honning, og brugskunst for blot at nævne nogle af de fristende tilbud. Var vi kommet den første lørdag i måneden, havde vi haft mulighed for fiske med hjælp fra en fiskeguide.

 

Volstrup Fiskepark

Vi drager fra det ene herlige natursceneri til det næste, da vi ankommer til Volstrup Fiskepark . E 45 til Ålborg ligger bare et par km væk med dens tempo og larm, men her i den gamle ådal er en verden af fred og skønhed. Her er gode fangstmuligheder, en ål kan man endda være heldig at få med hjem.  Her kan såvel børnefamilien som den erfarne fisker få deres fiskeglæde tilfredsstillet. Som søens ejer selv beskriver det :. ”Fælles for alle er, at man tager hjem med en god naturoplevelse og stor portion frisk luft.”

 

Ikke to fiskesøer er ens, og vort sidste stop bereder os endnu en helt speciel oplevelse. Vi er kommet til Medestedet ved Willestrup Å i udkanten af Rold Skov. ”En rigtig naturperle” hedder det om stedet, og udtrykket er virkelig dækkende her. Fred og ro bortset fra fuglenes sang og vindens hvisken i træernes kroner. Regnbueørred og bækørred kan man fange her og det er der så mange, der har haft lyst til, at antallet af fiskesøer har måttet udvides i flere omgange. Det er forståeligt. Her er godt at være og her er de nødvendige faciliteter.

 

Det var hvad vi nåede i denne omgang. Ferietiden nærmer sig og turister fra ind- og udland vil drage ud med fiskestangen. Vi håber, at de vil glæde sig over alle Himmerlands enestående fiskesøer.

Kategorier: Fiskegrej, Fiskeguide, Put and Take