Dyr, der fanger fisk!

Hvad har odder, mink, fiskehejre og skarv tilfælles? Det spørgsmål kan enhver lystfisker besvare: ”De fanger fisk!”


Fiskeren er ikke den eneste, der er interesseret i at fange nogle fisk. Odder, mink, fiskehejre og skarv f.eks. har samme ønske, og det er fiskerne ikke så glade for.

Men hvor stort er problemet egentlig med disse fiskerøvere?  DTU Aqua har undersøgt sagen, og særligt set på de skadevoldende dyr i forhold til ferskvandsfisk. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort i 2014. Den refereres her i en meget kortfattet form:

 

Odder

otter-62669.jpg

Odderen blev totalfredet i Danmark i 1967, fordi den på det tidspunkt var et sjældent og truet dyr. Det medførte en stor forøgelse i den jyske odderbestand. Dette forhold har man betragtet som  en medvirkende årsag til den generelle nedgang i antallet af større bækørreder og stallinger i flere jyske vandløb.

Der er dog ikke et tydeligt sammenfald mellem de vandløb, der har haft mange oddere og de vandløb, hvor der er konstateret markante nedgange i bestandene af større ørreder og stallinger. Det er derfor svært at konkludere alt for håndfast på odderens betydning for fiskebestanden.

 

Mink

Minken hører ikke naturligt hjemme i den danske natur. De mink, vi støder på i det åbne landskab stammer fra minkfarme.

I modsætning til odderen betragtes minken som et skadedyr, og den må jages hele året.  Der er ingen tvivl om at mink spiser ørreder, men det kan ikke dokumenteres, at det sker i et sådant omfang, at det påvirker fiskebestanden.

 

Fiskehejren

great-blue-heron-1082478_1280.jpg

Fiskehejren, der står ved vandløb og søer og lurer på,  om en fisk skulle passere, er et kendt syn, for enhver, der færdes i naturen. På dambrug er den en hyppig, men ikke velkommen gæst, fordi den tager rigeligt for sig af retterne.

Fiskehejren jager med god appetit sø-ørred og ikke mindst smolt (fællesbetegnelse for unge laks eller havørreder, der bliver sølvblanke og vandrer mod havet). Den overordnede vurdering er dog, at fiskehejrers indflydelse på de danske fiskebestande er begrænset i forhold til den skade, som skarver forvolder.

 

Skarven

cormorant-84988_1920.jpg

For 30-40 år siden, var skarven ikke en fugl, der påkaldte sig større opmærksomhed i Danmark. Vi havde ikke særligt mange af dem, men det har vi fået, og det vækker mildt sagt ikke begejstring blandt fiskere, for sammenlignet med andre fiskeædende fugle, er skarverne de mest effektive.  

Skarven kan fiske i åbent vand langs kysten og dykke 30 meter ned efter bytte, hvis det skal være. Den kan også gå på lavvandede stryg i vandløb og plukke fisk op mellem stenene. Skarven kan ses fiske i store og små grupper eller alene i strømmende vand, i stillestående klart vand og i grumsede søer med meget lav sigtdybde. Den spiser små fisk, men vil også gerne sluge nogle af de store.

Den stigende invasion af skarver I løbet af firserne, fik store konsekvenser for bundgarnsfiskerne. Deres fangst blev ødelagt af skarver, som åd og beskadigede fiskene i bundgarnene. Det havde også følger i forhold til ferskvandsfisk, fordi smolt fra ørred og laks samt undermåls-ørreder, der går i bundgarn også blev ædt eller beskadiget, og de kan således ikke genudsættes, som det ellers er praksis.

I 2010 slog sportsfiskerne alarm, fordi skarverne var begyndt at gå på rov langt oppe i vandløb, hvor de ikke før havde været. Særligt mange blev observeret i Skjern Å, Varde Å, Storå og Gudenåen.

Navnlig i efteråret er også større danske søer et spisekammer for skarver. Undersøgelser af vandringsadfærden af fisk ind og ud af danske søer peger på, at skarvens betydning for fiskebestanden  kan variere en del mellem år, arter og søer. Det er et forhold, som DTU Aqua vurderer, at det fremover vil være særlig relevant at belyse.

”Ålekragen, Åletyven, Pælegåsen, Søravnen, Svælgposen, Komoranen, Træskideren - også kaldet Skarven.” Denne navneopremsning stammer fra Åge Ebbesen, Hald Søs Bådelaug. Heraf kan man lære, at også et ikke-kært barn har mange navne.

 

Vi må håbe at der med tiden skabes balance mellem fiskere og skarver og de andre fiskerøvere. Vi skulle helst kunne være her alle sammen i et rimeligt antal.

 

Kilder:

http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter/Forskningsrapporter_siden_2008 :   

Betydningen af praedation på danske ferskvandsfiskebestande

http://www.sportsfiskeren.dk/skarvobservationer

http://www.hsbl.dk/Naturglimt/Skarven.htm  

 

 



Kategorier: Naturvidenskab, Fisk
Sidemenu


Powerbait



Knive / Knivesliber