Ruth fangede 2.400 tons makreller

Forleden dag blev der formentlig slået mere end bare en danmarksrekord i makrelfangst


2400. 

Så mange tons makreller havde fiskefartøjet kaldet Ruth i lasten, da det den anden dag lagde til kaj ved Hirtshals.

Og det er formentlig den største makrelfangst i Danmark, Norge, Færøerne og Skotland nogensinde. Det skriver dr.dk



Det glæder ejeren af rederiet. 


- Er du gal? Der er rigtig mange penge i sådan en last, siger Gullak Arngrimsson Madsen til dr.dk 



At Ruth kan hive så mange fisk op på én gang skyldes, at det er Danmarks største fiskefartøj. 

 

Hele fangsten blev transporteret fra Hirtshals til Sæby, hvor Sæby Fiske-Industri, Danmarks eneste udbyder af makrel på dåse, gør makrellen klar til at komme ud i supermarkederne. 


De syv lastbiler kørte i  pendulfart mellem de to byer at få den tonstunge last fragtet på tværs af Nordjylland.



Gullak Arngrimsson Madsen mener, at det en rigtig god forretning, både økonomisk og for miljøet, at så mange fisk kan fanges på én gang.


 

- Det er vigtigt, at du er effektiv, når du fisker. Det er billigt, og du bruger ikke meget olie. Alle snakker om at være grønne i dag, men det kan man ikke snakke sig til. Det er noget, man må handle på, siger han til dr.dk



Kategorier: Fiskegrej, Aktuelt, Fiskehistorier
Sidemenu