Fangstgarantis fødsesldag

I morgen kommer Fangstgaranti til verden som en ny webshop


Vi siger mange tak til "Filskov Lystfiskersø og Grej.dk" og "LT Fiskegrej", som er de to fiskegrejsbutikker, der har sagt ja til at være med fra start. Sammen med dem prøver vi i de næste to måneder vores webshop af. Derefter lukker vi op for andre interesserede butikker.

Meningen med webshoppen er, at forretninger, der handler med udstyr til fiskeri og friluftsliv,  kan sælge deres varer gennem Fangstgrantis webshop. Det giver forretningen mulighed for at præsentere sine podukter på en central platform, og kunden vil hurtigt kunne finde sin vare til den pris og i den kvalitet, som man ønsker.

Vi, som er holdet bag Fangstgaranti sætter vores projekt i søen med de bedste ønsker. Vi har arbejdet på at give det de bedste betingelser med ud i livet, men vi er også klar over, at der vil vise sig problemer, som vi ikke har forudset, og vi står hele tiden klar til at få ryddet de vanskeligheder bort, der måtte komme.

Vi håber,  at vore forretninger og kunder vil mødes i en god handel, og at Fangstgaranti må blive til glæde for såvel forretninger som for kunder.

Velkommen til jeres nye weshop!

Holdet bag Fangstgaranti



Kategorier: Fiskegrej, Aktuelt
Sidemenu