Fra spøgelsesnet til plastikgranulat

Miljøaktivister og industrivirksomhed i konstruktivt samarbejde


Net og andet fiskeriudstyr, der flyder rundt i verdenshavene, er rene dødsfælder. De tunge net kan vikle sig så tæt om dyrene, at de ikke kan arbejde sig op til overfladen for at trække vejret, og så bliver de langsomt med sikkert dødens bytte.


En ny rapport fra den globale miljøorganisation World Animal Protection sætter fokus den triste kendsgerning, at millioner af havdyr hvert år dør en langsom og pinefuld død, fordi fiskere af forskellige årsager ikke påtager sig udgiften og besværet ved at rydde op efter sig og bringe deres ødelagte udstyr med i land. Tal fra FN viser, at fiskeriindustrien årligt  efterlader 640.000 tons udstyr i havet.

En sørgelig historie, som måske kan få en bedre fortsættelse, for en virksomhed i Lemvig har gjort den erfaring, at der er penge i skidtet.


Plastix hedder virksomheden, som har opbygget en blomstrende forretning ved blandt andet i samarbejde med World Animal Protection at indsamle spøgelsesnet og andet fiskeriudstyr, sortere og rense det og omdanne det til plastikgranulat, der kan blive til solbriller, bildele emballage og alle mulige andre plastikprodukter.


Direktøren Hans Axel Kristensen og hans udviklerteam lægger stor vægt, at kunne levere et kvalitetsprodukt, og han er ikke i tvivl om, at hans virksomhed vil udvikle sig. Dens grundlag er jo netop den genanvendelse af produkter, som alle i dag er enige om at fremme, for at vores klode ikke skal gå til i affald.


Spøgelsesnet kan ikke helt undgås, men Plastix i Lemvig er dog et lyspunkt for havets truede dyrearter, for virksomheden bidrager til, at der bliver mindre af det dødbringende affald. Når der er penge i ødelagt fiskeudstyr, smider man det jo ikke bare ud i havet.

 

Kilder: DR, P1 Morgen

https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2018-03-12

 

https://www.worldanimalprotection.dk/spoegelsesnet-i-verdenshavene



Kategorier: Aktuelt, Fisk, Fiskeguide, Fiskehistorier, Havfiskeri, Outdoor
Sidemenu


Fluer



Powerbait