Godt for miljøet skidt for havørreden

Kunstige søer nedbringer kvælstofudledningen, men øger dødeligheden blandt havørreder


Kvælstofudledning til vandløb og videre ud i kystområderne er et stort problem for miljøet. Erfaringen har vist, at forureningen nedbringes, hvis der skydes en kunstige søer ind i et vandløb, sådan at en del af vandløbet bliver omdannet til en sø.

 

Dette har imidlertid vist sig at være til stor gene for havørrederne. Som bekendt starter de deres liv i vandløb. Som unge fisk søger ørrederne ud i havet for at vende tilbage til vandløbet igen, når det er blevet tid for dem at gyde, men hvis der etableres kunstige søer i et vandløb, får de unge havørreder store problemer med at orientere sig og finde vej gennem søen, og de har stor risiko for at blive bytte for en rovfisk som gedden.

 

Ph.d.-studerende Michael Schwinn har gjort denne problemstilling til emne for en Ph.d-afhandling, som han forsvaret i denne måned.

 

Forskeren har undersøgt havørredernes vandring gennem den kunstige sø Egå Engsø og fundet ud af, at den gennemsnitlige årlige dødelighed blandt havørreder i søen er cirka 70%. Dette tal har han sammenlignet med tal fra 2005, hvor den kunstige sø endnu ikke var anlagt. Dengang var der ingen dødelighed blandt ungfiskene på den strækning, hvor søen senere blev anlagt.

 

Tallene taler deres klare sprog, og de giver grundlag for at konkludere, at en havørredbestand antageligt ikke kan opretholde sig selv, hvis man skyder en kunstig sø ind i et vandløb, som det er sket i Egå.

Det er ikke nogen enkel en sag at rette op på de skader, vi forvolder mod miljøet!

 

Kilde : http://www.aqua.dtu.dk/nyheder



Kategorier: Ikke angivet
Sidemenu