Hornfisketur ved Stigsnæs

Sidemenu

Sæsonen for fiskeri af hornfisk er i fuld gang. Det er bare om at gribe stangen og komme afsted.


Solen skinnede fra en skyfri himmel, og en fyldt parkeringsplads fortalte os, at mange andre end vi havde fået den gode ide at tage ud til Stigsnæs på Sjællands yderste sydvestlige hjørne.


Mange havde efterladt bilen på P-pladsen for at tage færgen til Agersø eller Omø for at tilbringe den dejlige forårsdag i ølivets fred. De mange biler med anhænger til båd vidnede om at andre benyttede Kristi Himmelfartsdagene til en miniferie ombord på deres båd.


Et ægtepar var netop kommet i land. De havde fisket mange flere hornfisk, end de havde tal på, så de var i strålende humør og delte gavmildt ud af deres fangst.


En del havde valgt at tilbringe dagen med hornfiskeri fra den lange frie kyststrækning, og det var ikke dumt. Vi snakkede med flere, som på kort tid havde fået bid. Over tyve på godt tre timer, kunne en vise frem.


Nogle brugte krog andre hornfisketråde som for eksempel fiskeren på billedet. Vi anbefaler hornfisketråden, fordi den er effektiv, skånsom og let at håndtere, ingen risiko for fejlkrogning og nærmest ingen fare for at fisken slipper væk. Og så er du fri for at være så uheldig, som en af dem, vi mødte, der stod med en blødende finger, efter at en fiskekrog var trukket ud af den.

IMG_0577-kopi.JPG

Hornfiskesæsonen er godt i gang, og det er med at komme afsted, hvis du vil have del i den.


Efter en herlig dag blandt lystfiskere ved Stigsnæs er vi ikke bange for at love Fangstgaranti!




Kategorier: Aktuelt, Fangstgaranti, Fiskeguide, Fisketure, Kystfiskeri, Outdoor


Fluehjul



Powerbait