Havørred ved kysten – det er forår

Undersøgelse af fiskeri efter havørred ved de fynske kyster


Den første april fortalte vi her på bloggen om den alarmerende temperaturstigning, der forårsages af fiskenes udslip af organiske gasser.

Heldigvis er der en anden og bedre forklaringer på, at temperaturen stiger: Det er forår, solen får for hver dag mere magt, det spirer og gror omkring os, fuglene kvidrer og kysten bliver til et kæmpe tag-selv-bord for havørrederne.

Ørreder lever deres første år i åernes stille vand. Derefter svømmer de fleste af dem ud i havet. I det tidlige forår holder de sig langs kysten, og her er fiskeriet efter den attraktive fisk lige nu på sit højeste.  Om sommeren bliver det lave vand for varmt og de trækker ud i havet, hvor vandet er dybere og koldere.

Lystfiskere, der er ude med snøren langs de fynske kyster kan forvente at støde på forskere fra DTU-Aqua, som gerne vi vide hvor meget de har fanget, hvor lang tid har de har brugt på fisketuren og hvad fangsten vejer og måler. Ingen er tvunget til at svare på spørgsmålene, men vi kan kun anbefale, at så mange som muligt stiller sig til rådighed med svar. De indgår nemlig som materiale i det store REKREA projekt, som går ud på at indsamle viden, som kan sikre sunde bestande at fiske på fremover. 

Du kan læse mere om projektet her: http://www.rekrea-fisk.dk/kystfiskeri


Kategorier: Aktuelt, Fyn, Landsdækkende
Sidemenu


Fluer



Knive / Knivesliber